ebmpapst Denmark

ebmpapst ventilatorer

EWEB fungerer som ebmpapsts eksterne PR-bureau

ebmpapst Denmark er datterselskab af en stor international koncern med hovedsæde i Tyskland. Vores samarbejde startede med en hjemmeside i 2007, og der er løbende kommet flere og mangeartede opgaver fra virksomheden på mit bord.

ebmpapst Denmark er en “mindre virksomhed” med 10 medarbejdere. De sælger ventilatorer, og der er altid en række salgsfremmende opgaver indenfor PR og kommunikation, der skal løses – men dog ikke nok til at ansætte en komunikationsmedarbejder på fuld tid.

Derfor er ebmpapst og EWEB det perfekte match: Virksomheden får en web- og PR-medarbejder, der kommer til at kende virksomheden godt, og jeg kan i kraft af min erfaring tilbyde at løse alle opgaver, ikke mindst fordi jeg kan trække på mine samarbejdspartnere der, hvor jeg ikke selv er verdensmester.

Jeg har gennem årene bl.a. bistået med:

  • Firma- og produkthjemmesider
  • Case Stories
  • PR plan
  • Pressearbejde
  • Nyhedsbrev
  • Web-opdatering
  • Brochurer
  • Annoncer

Case Stories er guld

Solstrålehistorier om produkter fra ebmpapst Denmark er en disciplin, jeg har stor succes med i mit PR-arbejde for virksomheden. Disse case stories ligger ikke lige til højrebenet, da ebmpapst ikke sælger direkte til slutbrugerne men til installatørerne.

Derfor skal historierne planlægges og sættes i scene, før de kan blive til pressehistorier, der har en bredere appel. Formålet er at producere en velunderbygget journalistisk historie, der viser, hvorfor produktet er genialt. Det giver langt større troværdighed, end hvis virksomheden roser sine egne produkter.

Du kan se en håndfuld cases på www.ebmpapst.dk

EWEB kommunikation
Journalist Inge Bang
Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde
Tel: +45 21431521
ingebang@eweb.dk

Visit Us On FacebookVisit Us On GooglePlusVisit Us On Linkedin

Nyt på bloggen