Vælg dine sociale medier med omhu

Sociale medierFacebook, LinkedIn, Twitter, instagram, Google+. Og Pinterest, Youtube, Flikr osv. osv.

Du bliver sikkert helt forpustet bare ved tanken om alle de sociale medier, du nok burde være på for at skabe opmærksomhed omkring dig selv og din virksomhed.

Men fortvivl nu ikke, før du overhovedet kommer i gang.

Ja, de sociale medier er en effektiv platform til at skabe større synlighed, men du behøver ikke at være alle steder. Du skal lægge dine kræfter der, hvor du får mest ud af det.

En svag tilstedeværelse på et socialt medie gør mere skade end gavn. Det rigtige er, at vælge de platforme, der er mest relevante for dig og så bruge din tid og dine evner her.

For at vælge rigtigt, er du nødt til at afklare to ting:

Hvor er din målgruppe?

Det nytter ikke at lægge en masse lækre billeder på Instagram eller skarpe opdateringer på Twitter, hvis de mennesker, du ønsker at få i tale, ikke bruger disse medier.

I Danmark er Facebook det mest brugte sociale medie, og det vil for mange give mening af være til stede her – men ikke for alle. Facebook er ikke nødvendigvis det bedste medie for dig, selvom næsten alle bruger det, så tænk over, om du kan ramme din målgruppe bedre et andet sted.

Kan du lave godt indhold til dine sociale medier?

Dernæst kommer overvejelsen, om du kan lave godt indhold, der engagerer din målgruppe. Sociale medier handler om at dele – ikke om at sælge.

Du klarer dig bedst på Facebook, hvis du har gode billeder eller videoer, men til nogle målgrupper kan det være helt fint med rene tekst-opdateringer – hvis du gør det godt!

På Twitter kan du bedre slippe afsted med at lave korte tekstbeskeder – bare du laver nok af dem, og de er interessante for målgruppen. LinkedIn er et godt sted til erhvervsrelaterede artikler, mens Instagram kræver en lind strøm at billeder, der får din målgruppe til at like og dele.

Skriv et svar

EWEB kommunikation
Journalist Inge Bang
Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde
Tel: +45 21431521
ingebang@eweb.dk

Visit Us On FacebookVisit Us On GooglePlusVisit Us On Linkedin

Nyt på bloggen