- Responsive hjemmeside
- Opdatering af indhold
- Backup og overvågning
Besøg roskildekulturskole.dk →
Mangeårigt samarbejde om web og kommunikation
I 2007 lavede jeg den første hjemmeside for Roskilde Kulturskole.
Dengang kunne WordPress kun bruges til blogs – valget stod imellem dyre CMS-systemer og mere eller mindre gennemprøvede gratis løsninger. Vi endte med det danske CMSimple, der var ganske simpelt men opfyldte kulturskolens største behov: At kunne redigere indholdet uden at være hajer til html-koder.
Kulturskolen lavede selv løbende opdateringer i tekster, ferieplan og kalender mm. men hvis tiden var knap, benyttede de sig af min ekspertise og sendte mig en mail med billeder og tekster til f.eks. nyheder og billedgallerier. Så blev det gjort, og de kunne selv bruge tiden på noget andet. Skolen har desuden gennem årene brugt mig til opgaver som pressemeddelelser, omtaler af arrangementer og opsætning og grafik.
Ny responsive Wordpress hjemmeside
I 2015 måtte der trods alt en ny og mere moderne løsning til for at kunne se ordentligt ud i det digitale verdensbillede. Efter en grundig analyse af behov og ønsker udviklede jeg en WordPress-løsning i responsive design, hvilket betyder, at hjemmesiden tilpasser sig den skærm, den vises på, så den kan bruges og ser godt ud på alle platforme inkl. mobil og iPad.
Opbygningen af hjemmesiden er desuden tilpasset vores nye måde at bruge hjemmesider på: De sociale medier har lært os at “scrolle” ned ad lange sider i stedet for at klikke rundt i en menu, og det er der taget højde for på roskildekulturskole.dk.
Jeg har som altid forsøgt at sætte brugervenligheden i top. Det gælder for kulturskolens målgruppe af børn og voksne, der søger information om undervisningen og skolen. Men det gælder også for kulturskolens medarbejdere, der skal opdatere hjemmesiden. Med WordPress har de de allerbedste forudsætninger for selv at lægge nyt indhold på nettet – nyheder, tekster, sider og billeder.